Info-blogger

Info-blogger

Information - sprog - kommunikation

Beretninger fra en lingvist i informationsvidenskaben

Bør informationsvidenskabsfolk vide hvad information er?

informationsbegrebPosted by volkmar 20 Feb, 2015 19:22
Mine gode kolleger Thorkild Thellefsen og Birger Hjørland er bekymrede over, at informationsvidenskaben ikke har et fælles begreb om, hvad information er. De mener, i hvert fald Birger Hjørland, som jeg fortolker det, at en disciplin er uvidenskabelig, hvis ikke den kan enes om dens nøglebegreber - og information er da sikkert noget, der må betyde noget for informationsvidenskabsfolk!

Thorkild Thellefsens bekymring går nok mere i den retning at enhver meningsfuld brug af begrebet 'information' i en erkendelsesteoretisk sammenhæng forudsætter en vis teoretisk forståelse (noget, der Birger Hjørland formodentligt også ville skrive under på). Og det er da for pokkers, hvis folk ikke skriver hvad de mener med information!

Mens Birger efterlyser eet informationsbegreb, som samler folk i vores disciplin, ser det ud for mig som om Thorkild mere er ude efter klare definitioner og en præcis videnskabelig diskurs, som fremmer vores erkendelse - uanset fagets grænser.

I en lignende retning går Sille Obelitz' ph.d.-projekt, hvor hun bl.a. ser på, hvordan beslægtede begreber 'information', 'disinformation' og 'misinformation' forholder sig til hinanden. Også hun savner en "rigtig" betydning af information og dens afledninger (på engelsk, dansk eller tysk?), som hun bl.a. leder efter i ordbøger og hos sproganalytikere. Et rigtig spændende projekt, hvor jeg havde fornøjelsen at være med til som opponent til hendes pre-defence.

Som jeg ser det, er det gængs videnskabelig praksis, at videnskaberne fabrikerer deres egne nøglebegreber, og der er informationsvidenskaben ikke nogen undtagelse. Se på sprogvidenskab. Hvad er sprog ('sprog', sprog)? Er det strukturen du er interesseret i, er sprog for dig et abstrakt system. Synes du at sprog er noget vi ved i vores hoved, hælder du måske til sprog som kompetence? Eller er sprog noget, vi siger, parole, som de Saussure kaldte det? Så er sprog situationsafhængigt, og skifter sandsynligvis om du nu taler med din gamle kammerat Ole, med læreren af din datter, eller med din nærmeste leder på arbejde. Du er sociolingvist, uden at vide det. Er sprog generelt (sproget) - eller er dansk og tysk to forskellige sprog? Hvad med dialekter? Osv. Lingvister gør det som alle gør, de tilpasser deres begreber af 'sprog' til det praktiske erkendelsesformål de måtte have inden for deres specifikke område.

Og nu tilbage til informationsvidenskaben. Jeg vil fremhæve 2 ting.

1.
For det første skal informationsvidenskabsfolk være ligesom pragmatiske i deres valg af interessante aspekter af information som alle andre videnskaber er med deres nøglebegreber. Information er materiale, digital eller ej, process (informering), noget mentalt ('viden'), det vi siger eller skriver (budskabet, helst noget nyt), noget rigtigt/sandt eller forkert (en semantisk proposition), noget vi agter eller ej (intentionelt eller ikke-intentionelt) osv.

Jo flere 'informationer' jo bedre, fordi det viser mangfoldigheden i fænomenet der undersøges. Og det styrker kun informationsvidenskabens brugbarhed og gennemslagskraft.

2.
For det andet tror jeg at informationsvidenskaben er gået i sin sædvanlige praktiske fælde ved at skele til fru Olesens brug af ordet information, fordi fru Olesen jo hører til den gruppe af informationsforarbejdende væsener, som informationsvidenskab undersøger. Men den "almensproglige" betydning af information, som fru Olesen trækker på, er en kompromis af mange tusinde brugere, med deres forskellige baggrund og brugsmåder. Og det er, for mig at se, mere end usikkert, at denne kompromis er relevant for informationsvidenskaben.

Hvad man kan læse sig til fra ordbøger, er nogle overordnede, abstrakte træk af brugen af ordet information, som tilgodeser mange (og ikke nogle specifikke) erkendelsesinteresser. Så det er informationsvidenskabens involvering i den offentlige diskurs omkring information, der nogle gange spænder ben for at anerkende sine egne fagspecifikke betydningsdannelser af ordet information. Lingvister er ikke afhængige af på samme måde, hvordan deres undersøgelsesobjekter (sprogbrugere) bruger ordet sprog, som, åbenbart, informationsfolk er i forhold til fru Olesens brug af ordet information. Det er måske noget vi skal tænke over.

Det er derfor, jeg ikke kan svare på, "hvad information er".



  • Comments(3)//infoblogger.informationsspecialisten.dk/#post2