Info-blogger

Info-blogger

Information - sprog - kommunikation

Beretninger fra en lingvist i informationsvidenskaben

Hvorfor er metode et stort emne i informationsvidenskaben?

metodePosted by volkmar 01 Feb, 2015 17:52
Siden jeg kom på IVA, har jeg undret mig over hvorfor alle taler om metode (og ikke så mange om teori). Nu er jeg lingvist, og "metode" har i min uddannelse ikke været et ukendt, men dog temmelig fjernt og eksotisk ord. Jeg og mine fagfæller har faktisk klaret sig hele vejen igennem uddannelse og det senere professionelle lingvistiske liv udmærket uden.

Det lyder måske spøjst for en, der er opvokset i den informationsvidenskabelige tradition. Hvordan kan det være? Er lingvisterne tossede?

Hvis jeg kigger i bakspejlet på min lingvistiske fortid, så husker jeg det sådan, at der til vores teori tit var tilknyttet en metodologisk "måde-at-gøre-det-på", som vi ikke særligt reflekterede over, fordi den bare var der. Med strukturalistiske teoritilgange fx fulgte der et hav af selvkonstruerede eksempelsætninger med, som vi mere eller mindre elegant kunne argumentere med. Eller du var tilhænger af Chomskys "kompetenceteori" af sprog, og kunne derfor uden at blive bleg i ansigtet helt åbent trække på din egen "intuition" af "grammatiske" og "ugrammatiske" sætninger. Hældte man derimod til samtaleanalytiske forklaringer af tale og sprogstruktur, var man automatisk forpligtet til en etnografisk, positivistisk metodologi af autentiske samtaler med videooptagelser, transskriptioner og alt det der. Det var ikke noget specifik "metode", vi talte om.

Jeg siger ikke, at det var godt. Vi gjorde det bare.

Det er åbenbart anderledes i informationsvidenskabens verden, hvor det tværfaglige tit er med i rygsækken. Hvis vi vælger en teoretisk vinkel her, så betjener vi os ofte fra andre discipliners teorier uden at automatisk importere de tilhørende metoder. Vi laver dem hellere selv, stiller spørgsmålstegn ved dem, både i opgavernes metodeafsnit (som ofte lyder temmelig ens) og i de artikler, vi skriver. Metodologiske diskussioner i informationsvidenskaben er med til at vedligeholde vores fundus af fælles problemstillinger og udvikle vores fælles identitet. Vi deler en ikke-teoretisk (eller bedre: "over-teoretisk") diskurs omkring metodologisk erkendelse, som vi hele tiden trækker på i vores faglige aktiviteter, fx i diskussioner på konferencer, den måde vi skriver og reviewer artikler på, og, ikke til sidst, i vores undervisning.

Bl.a. derfor er metode et stort tema i informationsvidenskaben. I hvert fald set fra en, der (stadigvæk) er lidt udefra.

  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Nidal Seide 16 Mar, 2015 20:49

Hej Volkmar,

Dit afsnit om metode, tiltrak min opmærksomhed og jeg ønsker at dele min opfattelse af metode og metodeanvendelse, set fra en studerendes synsvinkel.

Jeg er enig med dig i at informationsvidenskaben er en verden, hvor metoderne mødes på kryds og tværs. Hvilket gøre det vanskeligt for den udefra kommende umiddelbart at danne sig et hurtigt overblik over fagets anvendelige metoder og værktøjer.

I min studietid i faget, blev jeg gang på gang overrasket over, hvilke metoder der anvendes i de forskellige discipliner, ikke fordi de ikke passede ind, men fordi de er importerede fra andre videnskabelige discipliner, ”copy and paste”.

I kulturformidlingsdelen anvender vi de metoder, som hører til i den humanistiske tradition (analyse og fortolkning, dekonstruktion, diskursanalyser, hermeneutik mm.), men dette er også årsag til at vi bliver kritiseret for svagheder i vores videnskabelige arbejde.

I Informationsdelen anvendes der metoder, som hører mere under naturvidenskaberne. At måle og at veje og værdsættelse af nøjagtighed i sit arbejde.

Sagen er den, at vi har brug for en integration af begge videnskabernes metoder, da vores felt er exceptionel på sin multidiscipliner. Vi arbejder med samfundet i store træk. Viden i form af information, data, koder, kognition, systemsprog, nøjagtighed, mål, respons, relevans for mennesker og relevansalgoritmer for systemet osv. De kræver alle og kalder på en trans-diciplinaritet, således at vi skal anvende flere metoder og begrunde vores valg af metoden til hver opgave.

Det opdager man hurtigt, hvis man som studerende springer bachelor delen over direkte på kandidaten. Man mangler metoden! Det gør man især hvis man brænder for begge fagets felter, informationsvidenskaben og kulturformidlingen.

Sidst men ikke mindst, metoden er vigtig for at begrunde valg af teorien for at afklare en hypotese. Men hypotesens som antagelse af en lovmæssighed, må bevises først, hvilket igen fører os til hvordan? Via metoden, ved hjælp af teori og empiri.

MVH

Nidal Seide