Info-blogger

Info-blogger

Information - sprog - kommunikation

Beretninger fra en lingvist i informationsvidenskaben

Bør informationsvidenskabsfolk vide hvad information er?

informationsbegrebPosted by volkmar 20 Feb, 2015 19:22
Mine gode kolleger Thorkild Thellefsen og Birger Hjørland er bekymrede over, at informationsvidenskaben ikke har et fælles begreb om, hvad information er. De mener, i hvert fald Birger Hjørland, som jeg fortolker det, at en disciplin er uvidenskabelig, hvis ikke den kan enes om dens nøglebegreber - og information er da sikkert noget, der må betyde noget for informationsvidenskabsfolk!

Thorkild Thellefsens bekymring går nok mere i den retning at enhver meningsfuld brug af begrebet 'information' i en erkendelsesteoretisk sammenhæng forudsætter en vis teoretisk forståelse (noget, der Birger Hjørland formodentligt også ville skrive under på). Og det er da for pokkers, hvis folk ikke skriver hvad de mener med information!

Mens Birger efterlyser eet informationsbegreb, som samler folk i vores disciplin, ser det ud for mig som om Thorkild mere er ude efter klare definitioner og en præcis videnskabelig diskurs, som fremmer vores erkendelse - uanset fagets grænser.

I en lignende retning går Sille Obelitz' ph.d.-projekt, hvor hun bl.a. ser på, hvordan beslægtede begreber 'information', 'disinformation' og 'misinformation' forholder sig til hinanden. Også hun savner en "rigtig" betydning af information og dens afledninger (på engelsk, dansk eller tysk?), som hun bl.a. leder efter i ordbøger og hos sproganalytikere. Et rigtig spændende projekt, hvor jeg havde fornøjelsen at være med til som opponent til hendes pre-defence.

Som jeg ser det, er det gængs videnskabelig praksis, at videnskaberne fabrikerer deres egne nøglebegreber, og der er informationsvidenskaben ikke nogen undtagelse. Se på sprogvidenskab. Hvad er sprog ('sprog', sprog)? Er det strukturen du er interesseret i, er sprog for dig et abstrakt system. Synes du at sprog er noget vi ved i vores hoved, hælder du måske til sprog som kompetence? Eller er sprog noget, vi siger, parole, som de Saussure kaldte det? Så er sprog situationsafhængigt, og skifter sandsynligvis om du nu taler med din gamle kammerat Ole, med læreren af din datter, eller med din nærmeste leder på arbejde. Du er sociolingvist, uden at vide det. Er sprog generelt (sproget) - eller er dansk og tysk to forskellige sprog? Hvad med dialekter? Osv. Lingvister gør det som alle gør, de tilpasser deres begreber af 'sprog' til det praktiske erkendelsesformål de måtte have inden for deres specifikke område.

Og nu tilbage til informationsvidenskaben. Jeg vil fremhæve 2 ting.

1.
For det første skal informationsvidenskabsfolk være ligesom pragmatiske i deres valg af interessante aspekter af information som alle andre videnskaber er med deres nøglebegreber. Information er materiale, digital eller ej, process (informering), noget mentalt ('viden'), det vi siger eller skriver (budskabet, helst noget nyt), noget rigtigt/sandt eller forkert (en semantisk proposition), noget vi agter eller ej (intentionelt eller ikke-intentionelt) osv.

Jo flere 'informationer' jo bedre, fordi det viser mangfoldigheden i fænomenet der undersøges. Og det styrker kun informationsvidenskabens brugbarhed og gennemslagskraft.

2.
For det andet tror jeg at informationsvidenskaben er gået i sin sædvanlige praktiske fælde ved at skele til fru Olesens brug af ordet information, fordi fru Olesen jo hører til den gruppe af informationsforarbejdende væsener, som informationsvidenskab undersøger. Men den "almensproglige" betydning af information, som fru Olesen trækker på, er en kompromis af mange tusinde brugere, med deres forskellige baggrund og brugsmåder. Og det er, for mig at se, mere end usikkert, at denne kompromis er relevant for informationsvidenskaben.

Hvad man kan læse sig til fra ordbøger, er nogle overordnede, abstrakte træk af brugen af ordet information, som tilgodeser mange (og ikke nogle specifikke) erkendelsesinteresser. Så det er informationsvidenskabens involvering i den offentlige diskurs omkring information, der nogle gange spænder ben for at anerkende sine egne fagspecifikke betydningsdannelser af ordet information. Lingvister er ikke afhængige af på samme måde, hvordan deres undersøgelsesobjekter (sprogbrugere) bruger ordet sprog, som, åbenbart, informationsfolk er i forhold til fru Olesens brug af ordet information. Det er måske noget vi skal tænke over.

Det er derfor, jeg ikke kan svare på, "hvad information er".



  • Comments(3)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Laura 09 Apr, 2015 19:31

That is a test

Posted by Karina-E. R. Jakobsen 10 Mar, 2015 22:27

Hej Volkmar

Informationsvidenskab som et fællesbegreb:
Det ser jeg som noget, der er subjektivt, når hver enkelt individ har sin definition på, hvad kombinationen af information og videnskab er, som ender ud i at blive objektivt, når det er et blevet samlet til et fællesbegreb gennem en undersøgelse.

Fx for mit vedkommende, vi har information, som kan være viden om evt. personer (afsender; kommune og modtager; kunde), der er koblet sammen med noget videnskab, som kan være noget materielt (papir, jura, regler, love), som får sin definition der fra.

Disinformation:
Jeg mener, at det er godt, at have dette begreb, da det er med til at fremme ens fortolkninger af, at viden kan vær forkert, grundet kulturernes forståelse gennem tiden, som kræver en del udforskning på området, for at det kan løses, men det er handler meget om individers mentalitet.

Misinformation:
Vi har forskellige tegnsæt, som vi går rundt med, og dem tolker vi forskelligt, men vi forstår de fleste tegn, som der udsendes af hinanden, så vi kan kommunikere på skrift og i taleform, hvilket er positivt.

Sprogstruktur og kompetence:
Jeg lægger meget fokus på at et sprog har et system, som er vigtigt for at kunne udvikle et godt tale- og skriftsæt, som først sker oppe i ens hoved, som derefter går videre til motorikken, da man har haft øvelser, som hjernen påvirkes af, som ender ud i en sproglig kompetence.

- Information og informationsvidenskab betyder bestemt en del for mig, da det giver meget viden ud fra de givne begreber, som kan laves ud fra ordet information, som dækker meget bredt, hvilket kan være ret forvirrende i visse sammenhænge, derfor er det vigtigt, at kunne definere, hvad man mener i forhold til bestemte områder, ellers opstår der misinformation/disinformation, som kan forbedres gennem kulturforståelse og kolleratel erfaring etc. I min dagligdag vil jeg for det meste benytte "almindelig information" blandt familie og venner, som ikke er bevidste omkring de forskellige informationsområder. Det jeg mener med information, som noget almindeligt, er noget som man bruger i fx indkøbssituationer, information på en indkøbsseddel, som i realiteten er til at starte med; er den subjektivt, for den er selv lavet, men der tilføjes nogle varer fra fx et familiemedlem, så forbliver det stadig almindelig information for familiemedlemmet, men for mig er det det også, men på anden vis også blevet et fællesbegreb for mig, som jeg er mere bevidst om, er jeg ret sikker på.

Dvs. at information for mig er kort sagt: Bevidsthedsformativt.

Mvh.
Karina-E.

Posted by birger hjørland 21 Feb, 2015 10:43

Kære Volkmar!

Jeg vil benytte lejligheden til at lave to præciseringer og en kommentar:

(1) Jeg har argumenteret for, at information skal forstås subjektivt (a la Bateson, 1972: Information er en forskel, der gør en forskel). Hvad vi har i databaserne m.v. er potentiel information, der først bliver information når nogen forstår det, og det samme tegn kan informere forskellige mennesker på forskellige måder. Teorier om tegn (semiotik) har bedre fat i dette forhold, og er derfor mere frugtbare til vores formål (men ikke til rene IT-formål).

(2) Begreber og teorier er gensidigt konstituerende størrelser. Newton kunne ikke slå begrebet "masse" op i en ordbog, men måtte konstruere det selv, sammen med sin fysiske teori. På samme måde må vi i informationsvidenskab konstruere vore begreber (som enkeltbegreber i et helt sæt af begreber) samtidig med at vi konstruerer vores teori om informationsvidenskab. Det sidste kommer du ikke ind på? Hvad er det for en uddannelse og er fag, vi arbejder på at konstruere?

(3) Jer er enig i at sprogbrugere i alm bruger begrebet på mange måder og uden den forpligtigelse, der ligger i at arbejde videnskabeligt - det er derfor ikke her vi skal hente vores definitioner.

mvh

Birger