Info-blogger

Info-blogger

Information - sprog - kommunikation

Beretninger fra en lingvist i informationsvidenskaben

"Hvor er egentlig det informationsvidenskabelige??"

tværfaglighedPosted by volkmar 16 Mar, 2015 13:14
Hvad er egentlig en "informationsvidenskabelig tilgang", jeg mener i forhold til den type fænomener vi gerne vil beskæftige os med, fx internettet, medier osv.? I min første årgangsforelæsning på IVA Aalborg ("Det tværfaglige internet: sociologiske, etnografiske og psykologiske tilgange til udforskning af virtuelt indhold og online-relationer") den 10.3. kiggede jeg nærmere på det.

Først, hvad er "tværfaglighed"? Det er for mig noget om at "tage det hele" til sig og have modet til at se det komplekse i øjnene - uden at gemme sig bag disciplinens nyttige afgrænsninger ("Det hører nok ikke til ..."), teoridannelser med lille dækningsgrad ("Dette begreb giver ikke mening her ...") og forenklende modeller ("3 faktorer, ikke flere!"). Tingene i den virkelige verden er som regel uoverskuelige, som vi alle ved, og den "ægte" tværfaglige arbejder kan leve med det - acceptere det - måske sågar elske det.

Min formodning er, at informationsvidenskaben er sådan et tværfagligt fag. Den beskæftiger sig med cases, "real-world" fænomener, som ikke er et homogent felt af ting, hændelser og deres aspekter, men har de forskellige perspektiver og aspekter "i sig" - og det samtidigt! Alle er lige vigtige. Informationsspecialisten sidder på en måde som spejder i midten og trækker på trådene. Han/hun skal se det hele!

I min forelæsning så jeg på, hvordan "rigtige" discipliner undersøger internettet, nemlig entnografi/sociologi og psykologi. Etnografien gennemgik ligefrem faser hvor den tilpassede sig til internettets nye vilkår.

Først mente etnografien at der foregik noget helt nyt og anderledes i det virtuelle ("gaming identiteter", identitetsskizofreni), og at de traditionelle metoder og beskrivelseskategorier ikke kunne bruges mere. Teorien/faget var i fare for at blive diffus, og de gamle begreber (fx identitet) var ved at miste deres værdsatte analytiske skarphed.

Bagefter kom der besindighed i spil igen og man udforskede, hvordan de traditionelle teorier og metoder fra disciplinen kunne nyttiggøres i de nye omgivelser. Man erkendte, at den gamle sammenhæng mellem identiteterne på tværs af medierne var der alligevel, og at menneskerne nok udmærket klarede overgangene mellem deres virtuelle og deres offline-identiteter. Ingen af dem var "den rigtige". Og, som regel, passede de også godt sammen!

Det sidste trin bestod i erkendelsen af de nye metodiske udfordringer i at selve det kommunikerende undersøgelsesobjekt fortolkede sig selv gennem den eksplicitte tekst. Ved at folk selv kommenterede og udtrykte deres (i face-to-face skjulte) holdninger, emotioner osv. ved hjælp af tekstuelle markører, var etnografen sådan set blevet "arbejdsløs". Men, som jeg sagde i forelæsningen, en stor udfordring vil blive: Disse etnografiske diakritiske notationer, som virtuel kommunikation er præget af, er ikke længere et ubevidst biprodukt af ytringen af sætningsindhold. Mens fysisk kommunikation (og etnografien) lever af fortolkningen af ubevidste signaler og tegn, er de samme signaler i virtuel-skrevet form ALTID eksplicitte og bevidste. Etnografen må tackle denne udfordring.

Vi kan konkludere: Hele vejen igennem forblev etnografen/sociologen "sig selv" og kunne arbejde videre med sit teoretiske apparat - inden for "sit" fag. Hvis vi havde spurgt ham/hende, hvad der egentlig var "det sociologiske" i hans/hendes tilgang til internetkommunikation, ville han/hende ikke blive et svar skyldig. Lignende gælder psykologerne.

Omvendt nu er det mit indtryk, at spørgsmålet, hvad der nu egentlig er det "informationsvidenskabelige" i vores tilgang, er noget sværere at svare på. Nogle, herunder jeg, ville ikke engang forstår spørgsmålet rigtigt.

Alligevel tror jeg, at det er en god heuristisk metode at gøre det - jeg mener at spørge sig i jævne mellemrum, hvor det informationsvidenskabelige er ved det vi gør. Det minder os om at være påpasselige, når vi låner gode ideer og teorier fra andre discipliner - at være bevidst over hele den tradition, hvor disse tilgange, teorier og metoder er blevet til. Som ægte tværfaglige informationsvidenskabelige arbejdere skal vi kunne håndtere andres teorier og respektere og forstå den sammenhæng, der danner kontekst for dem. Det er, efter min mening, en af "kernekompetencerne" af en tværfagligt arbejdende.

Så, jeg tror vi har 2 alternativer at lægge en strategi for informationsvidenskabelig arbejde:

1. Vi tror på en genuin informationsvidenskabelig kerne, noget ægte informationsvidenskabeligt i vores enkendelsesinteresse i verden, eller

2. vi accepterer at sådan et kerne ikke findes og gør en dyd af en tværfaglig disciplin "informationsvidenskab", med alle dens fordele (smid de disciplinære trøjer!) samt ulemper og besværligheder, der følger med.

Jeg føler mig nok mest tilpas i option 2 - men hvis jeg en gang imellem støder uventet på en kerne ifølge 1.), bliver jeg heller ikke ked af det. Vel??

Handout (med litteraturreferencer) af forelæsningen kan downloades her.



  • Comments(2)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by volkmar 20 Mar, 2015 15:08

Ja, vi har begge lejere i vores disciplin på IVA, og det giver nogle gange sjove diskussioner.

Mht. til den første lejer vil jeg groft skelne mellem 2 grupper, "informationstroende" og "informationsdefinerende".

En informationstroende i en informationvidenskabelig sammenhæng er en, der tror på et begreb om information der forener alt - og dermed referer også til een ting i verden, der fortjener dette navn - informationstroende udgrænser derfor ikke, de inkluderer. De tror på det ene, der holder os som informationsvidenskabsfolk sammen.

Informationsdefinerende er i vores sammenhæng pragmatiske forskere, der ligeud synes at der er eet blandt de mulige informationsbegreber, der fortjener at være den eneste ene - ikke fordi den "sande" information er sådan og sådan, men fordi der er nogle der er bedre, mere praktiske end andre. Hvad er den "bedste information", er i dette paradigme tit knyttet til et sæt empiristiske metoder og et positivistisk epistemologisk grundlag. Denne pakke siger os, hvad den "egentlige" information er.

Igen, hvor ville jeg stå, hvis jeg skulle tage stilling? Ja, egentlig er jeg en tilhænger af de "konsekvent tværfaglige" gruppe 2, men hvis jeg skulle vælge at være en informationstroende eller informationsdefinerende, ville jeg stå ved de første. Jeg tror, at jeg i denne flok havde en chance at blive klogere på, hvad information er.

Posted by Trine vilsen 16 Mar, 2015 23:03

Jeg blev så glad, da jeg læste dette indlæg, for vi har brug for både 1 og 2, herunder også at turde diskutere begge senarier som studerende og undervisere i respekt for vores fag. Vi har netop brug for en situeret kerne men også udfordringen uden kerne, da netop tværfaglighed
er en balancegang både socialt og i forhold til noget andet. Men respekt for et fag består af mange elementer i form af at sige til og fra, turde vise sit eget standpunkt, tænke nyt men frem for alt engagere sig.