Info-blogger

Info-blogger

Information - sprog - kommunikation

Beretninger fra en lingvist i informationsvidenskaben

Kan lingvistikken levere varen i computermedieret kommunikation?

computermedieret kommunikationPosted by volkmar 02 Apr, 2015 10:00

I min første forelæsning talte jeg om metoder i internetforskning og kom sådan set frem til, at vi (i informationsvidenskaben) ikke har nogle, hvis man vil, informationsvidenskabsspecifikke tilgange, metoder og teorier for at sige noget om internet, andre ikke har sagt før. Vi låner hos andre, først og fremmest sociologer og psykologer, hvad der heller ikke er så ring endda (sml. min hyldest til tværfaglighed!).

Min anden forelæsning den 17.3.2015 (agenda er vedlagt dette blogindlæg) handlede om computerformidlet kommunikation (hos os bare "CMC" - Computer-mediated communication eller "computermedieret kommunikation). Her forsøgte jeg at ramme hjertet af det humanistiske internet, nemlig den "nye" måde vi kommunikerer med hinanden på, når vi taler/skriver med en foran skærmen. Hvis internettet og mennesket skal gå op i en højere enhed, så må det være her, kære CMC!

Mit skjulte projekt med denne forelæsning var at vise en rigtig disciplinær tilgang til CMC, som skulle oven i købet komme fra mit hjem, lingvisternes. Sådan. Så hvis der en disciplin, der har den fortid, de metoder, teorier og terminologier, der kan bruges i analysen af virtuelle samtaler, så må det være lingvistikken!

Men øv, lingvistikken kunne heller ikke levere varen, i hvert fald ikke til starten af 00erne.

I oversigtsartiklen fra Susan Herring (2002), som jeg gennemgik (og udkom i et informationsvidenskabeligt tidsskrift!), fremhæves der i lange baner internettets specifikke medieegenskaber (ligesom telefonen sætter rammerne for sprogbrug ved telefonsamtaler), der beskrives endvidere, hvordan internetkommunikation forandrer vores sociale normer, mellemmenneskelige relationer og gruppedynamikker, og der spekuleres også over, hvordan vores sociale og biologiske kendetegn præger samtalerne (fx uddannelse, alder, køn). Herring tilbageviser fx Information Richness Theory, da CMC er ligeså "relationel" og social som face-to-face (sidstnævnte giver os de "rigeste" kanaler i kommunikationen - en af de mest basale antagelser i den tidlige lingvistiske CMC-forskning).

Og så diskuteres der i længden, hvordan vi bygger og forhandler vores virtuelle identitet eller udnytter vores anonymitet i net-kommunikationer til at overfuse andre. Osv.

Der er ærlig talt ikke meget lingvistik i det, i hvert fald ikke den jeg kender. Igen er sociologi og psykologi hovedleverandørerne for en hensigtsmæssig, interessant og givtig vinkel på fænomenet. Det samme konstaterede jeg i min første forelæsning om internetmetoder.

Hvad er der sket siden Herring skrev sin artikel? Jeg mener at kunne fornemme, at man i lingvisternes verden er på vej til at arbejde sig frem til en specifik lingvistisk tilgang, som tager afsæt i lingvistiske teorier og traditioner, bare "tilpasset" til de nye udfordringer, internettet byder. Ligesom sociologien og psykologien gjorde det, husk min første forelæsning!

Jeg kan umiddelbart pege på 3 forskellige tiltag, hvor et lingvistisk syn gør sig gældende ift. internetkommunikation.

1.
Brug af samtaleanalyse ift. virtuelle kommunikationer (fx chat, diskussionsgrupper, m.m.). Det er et oplagt forsøg, da samtaleanalyse netop har distanceret sig fra den strukturelle, grammatikpræget og "statiske" lingvistik ("Hvad er subjekt og objekt?") og ville gøre rede for dynamikken i "ægte" samtaler i en "ægte" kontekst. Desværre er det netop en af de mest grundlæggende metodiske antagelser i samtaleanalysen, at hovedparten af den "rigtige" kommunikation forløber "ud over" de rene sproglige tegn (fx grammatiske sætninger), nemlig på den nonverbale plan eller i pauser, intonationer eller udtalemæssige variationer (fx et langt "æææ" i ). Derudover arbejder vi ifølge samtaleanalyse mest med at fordele taleretten (hvem der er den næste i talerækken) og hvordan vi forhindrer at blive afbrudt.

Men i virtuel kommunikation er der, mediebetinget, meget begrænset mulighed for at viderebringe disse signaler; desuden er samtaleanalysens fokus på forhandling af talerskrift og beholde taleretten simpelthen uhensigtsmæssig i en computermedieret sammenhæng (tænk fx på e-mail-kommunikation). Vi har derfor et dilemma. Selvom man i starten af 1990erne troede, at samtaleanalyse ville være svarET på den virtuelle udfordring, har anvendelsen af samtaleanalysen i den virtuelle sfære nok ikke indfriet forventningerne.

2.
Tilpasning af egnede grammatiske teorier og retninger til brug i CMC. Semantikbaserede grammatiske teorier som Systemic-Functional Linguistics kan bruges til at fx analysere Twitter-ytringer mht. hvilke grammatiske enheder (substantiver, verber, verbfraser, ...) der tagges med hashtag i hvilken grammatiske kontekst. Et eksempel på det er Zappavignas glimrende analyse af Twitter (Zappavigna 2012), hvor der på en meget vellykket måde grammatisk analyse og søgbarhed som informationsvidenskabeligt grundbegreb går op i en højere enhed.

3.
Forsøg på at nyttiggøre den lingvistiske pragmatik, som sætter sprogbrug i forgrunden (imod sprogstruktur). Den tilbageliggende agenda er nok, at man tager udgangspunkt i de mediale begrænsninger i virtuel kommunikation, som stiller større og mere sofistikerede krav til vores evner til at finde frem til det usagt-implicitte. Den lingvistiske pragmatik beskriver de kognitive teknikker, som sætter os i stand til at systematisk slutte os frem til en masse af betydning, forudsætninger og andre usagte, men "mente" finesser. Disse betydningsaspekter kan på ingen måde findes i de nøgne bogstaver, som vi sender frem og tilbage over nettet. Et forsøg i den retning stammer fra Yus (2011), som med udgangspunkt i Sperber/Wilsons relevansteori forsøger at opbygge en "cyberpragmatik", altså en slags pragmatik af computerformidlet kommunikation.

For at slutte af. Det ser ud til at lingvistikken er optaget af at finde "sin" lingvistiske tilgang til CMC. Om vi i informationsvidenskaben også er på vej til en genuin informationsvidenskabelig tilgang, er jeg i tvivl om. Men behøver vi det overhovedet? Som sagt, jeg er en stor tilhænger af det tværfaglige, nok fordi jeg føler mig ikke længere forpligtet til det lingvistiske metodiske og teoretiske korset.


Litteraturhenvisninger

Herring, S. C. (2002). Computer-mediated communication on the internet. Annual Review of Information Science and Technology, 36(1), 109-168.

Zappavigna, M. (2012). Ambient affiliation: A linguistic perspective on twitter. In J. Hughes (Ed.), SAGE internet research methods (pp. v4-193-v4-215). London: Sage.

Yus, F. (2011). Cyberpragmatics: Internet-mediated communication in context. Amsterdam, Philadelphia: John Benjamins Publishing.



Vedhæftet: Agenda for forelæsningen den 17.3.2015



  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.